📖 Cyber-leksikon
Forstå "nørd-sproget". Her finder du forklaringer på de vigtigste ord inden for it-sikkerhed, skrevet så alle kan være med.
Ingen begreber matchede din søgning. Prøv et andet søgeord eller nulstil kategorifilteret.
2FA / MFA (To-faktor-godkendelse)
Står for Two-Factor Authentication (eller Multi-Factor Authentication). Det er et ekstra sikkerhedslag, hvor du skal bevise, hvem du er, på to måder: Noget du ved (dit password) og noget du har (f.eks. din telefon eller MitID).
Tænk på det som: At bruge dit Dankort. Kortet alene (noget du har) er ikke nok, og koden alene (noget du ved) er heller ikke nok. Du skal bruge begge dele for at hæve penge. Det gør det meget sværere for tyven.
Adware
En sammentrækning af Advertising-supported software. Det er programmer eller browser-udvidelser, der automatisk viser påtrængende reklamer, pop-ups eller ændrer din startside og søgemaskine uden dit ønske. Det følger ofte skjult med, når man henter "gratis" programmer fra usikre sider.
Tænk på det som: En påtrængende gadesælger, der er flyttet ind i din stue og kaster reklameaviser i hovedet på dig, hver gang du åbner en dør. Han stjæler måske ikke dit fjernsyn, men han gør det ulideligt at bevæge sig rundt.
Backup (Sikkerhedskopi & 3-2-1-reglen)
En kopi af dine vigtigste filer (billeder, dokumenter, regnskaber), som opbevares adskilt fra din computer. Inden for it-sikkerhed anbefales 3-2-1-reglen: Hav 3 kopier af dine data, på 2 forskellige medietyper (f.eks. PC + ekstern harddisk), hvoraf 1 kopi ligger et helt andet fysisk sted eller i skyen (cloud).
Tænk på det som: En ekstra husnøgle og kopier af dine vigtigste papirer opbevaret i en bankboks væk fra dit hjem. Hvis huset rammes af brand eller indbrud (ransomware), mister du ikke alt, hvad du ejer.
Botnet
Et botnet er et netværk af computere eller smart-enheder, der er blevet inficeret med malware, så de kan fjernstyres af kriminelle uden ejernes viden. Disse "slave-enheder" bruges ofte i flok til at sende spam eller udføre DDoS-angreb.
Tænk på det som: En hær af zombier. Den enkelte zombie (computer) ved ikke, hvad den laver, men den adlyder blindt sin herre (hackerens) ordrer om at angribe et mål.
Cookies
En lille tekstfil, som en hjemmeside gemmer i din browser, så siden kan genkende din computer. Nødvendige cookies husker f.eks., hvad du har lagt i indkøbskurven, eller at du er logget ind. Tredjeparts-cookies bruges derimod ofte til at kortlægge din adfærd på tværs af nettet til målrettede reklamer. En almindelig cookie er ikke et program og kan derfor ikke i sig selv være en virus.
Tænk på det som: Et garderobenummer i et teater. Når du kommer tilbage til skranken, kan personalet hurtigt genkende dig og finde din jakke - men på nettet bruges nogle garderobenumre også til at notere præcis hvilke butikker, du besøger bagefter.
DDoS (Overbelastningsangreb)
Står for Distributed Denial of Service. Det er et angreb, hvor hackere (ofte via et botnet) får tusindvis af computere til at besøge en hjemmeside på præcis samme tid. Målet er at overbelaste serveren, så den bryder sammen og bliver utilgængelig for almindelige brugere.
Tænk på det som: En kunstig trafikprop i en svingdør. Hvis 500 mennesker hyres til at mase sig gennem butikkens svingdør på én gang, blokerer det hele, så ingen kan komme hverken ind eller ud - heller ikke de rigtige kunder.
Exploit
Et exploit er et stykke kode eller en angrebsteknik, der er designet til at udnytte en specifik svaghed eller programmeringsfejl (en sårbarhed) i et program eller styresystem for at få uautoriseret adgang.
Tænk på det som: Et specialværktøj til indbrud. Hvis hackerne opdager, at en bestemt type vindueslås har en fabriksfejl (sårbarheden), så er "exploitet" det specialbyggede koben, der passer præcis ind i revnen og åbner vinduet lydløst.
Firewall
En firewall er en sikkerhedsbarriere mellem din computer (eller dit hjemmenetværk) og internettet. Den overvåger al datatrafik og blokerer automatiske forbindelser udefra, som den ikke kender eller stoler på.
Tænk på det som: En dørmand eller grænsekontrol. Den tjekker ID på alt, der forsøger at komme ind eller ud af dit netværk. Hvis trafikken ser mistænkelig ud, bliver døren smækket i med det samme.
Heuristik / Adfærdsanalyse
En moderne metode i sikkerhedsprogrammer (Anti-Malware). I stedet for kun at sammenligne filer med en liste over allerede kendte vira (signaturer), holder heuristik og adfærdsanalyse øje med, hvordan et program opfører sig. Hvis et ukendt program pludselig forsøger at kryptere dine billeder i rasende fart, bremses det øjeblikkeligt.
Tænk på det som: En erfaren butiksdetektiv. I stedet for kun at kigge i en mappe med fotos af tidligere straffede butikstyve, holder han øje med, om en kunde opfører sig mistænkeligt og begynder at proppe varer ind under frakken.
Kryptering
Kort fortalt er kryptering en metode til at gøre dine data ulæselige for alle andre end dig og den, du kommunikerer med. Det omdanner forståelig tekst til en uforståelig kode via en matematisk nøgle.
Tænk på det som: At sende et brev i en aflåst stålboks fremfor som et åbent postkort. Postbuddet (internettet) transporterer boksen hele vejen, men kan ikke læse indholdet, fordi han mangler nøglen.
Malware
En sammentrækning af Malicious Software (ondsindet software). Det er fællesbetegnelsen for al skadelig kode, der er designet til at ødelægge, stjæle data, spionere eller afpresse brugeren.
Tænk på det som: Overbegrebet "Sygdom". Influenza, halsbetændelse og lungebetændelse er vidt forskellige lidelser, men de hører alle under kategorien sygdom. På samme måde er virus, spyware, trojanske heste og ransomware forskellige typer af malware.
Passkeys (Adgangsnøgler)
En moderne erstatning for almindelige passwords. I stedet for en adgangskode, du selv skal finde på og taste ind, bruger Passkeys to matematiske nøgler (kryptering): én der ligger på hjemmesiden, og én der ligger sikkert låst inde på din egen telefon eller computer, som du låser op med f.eks. ansigtsgenkendelse (FaceID), fingeraftryk eller skærmlås.
Tænk på det som: Forskellen på en fysisk sikkerhedsnøgle og en dørkode, som alle kan lure over skulderen. Med et almindeligt password kan du blive snydt til at indtaste koden på en falsk hjemmeside (phishing). En Passkey kan ikke "udleveres" ved en fejl, fordi den kun passer i låsen på den ægte hjemmeside.
Password Manager (Kodeordshusker)
Et krypteret digitalt pengeskab (f.eks. Bitwarden, 1Password eller Apples indbyggede Adgangskoder), der genererer og husker lange, unikke adgangskoder for dig til hver eneste hjemmeside. Du skal kun selv huske én stærk hovedkode (Master Password) for at åbne boksen.
Tænk på det som: Et nøgleskab af hærdet stål. I stedet for at bruge den samme billige hængelås til både dit hus, din cykel og din bankboks, får hver dør sin egen avancerede speciallås - og du behøver kun nøglen til selve nøgleskabet.
Patch (Sikkerhedsopdatering)
En opdatering til et program, en app eller et styresystem, der lukker nyopdagede sikkerhedshuller (sårbarheder) og retter fejl. Når en softwareversion bliver for gammel og ikke længere modtager patches, kaldes det End-of-Life (EOL).
Tænk på det som: At reparere et hul i taget eller skifte en defekt lås i hoveddøren, så snart fejlen opdages, inden indbrudstyvene hører om det.
Phishing
En metode, hvor svindlere forsøger at lokke følsomme oplysninger (som passwords, MitID eller kreditkortnumre) ud af dig via falske e-mails eller fup-hjemmesider, der til forveksling ligner din bank, Skat, Digital Post eller kendte webshops.
Tænk på det som: En svindler i falsk uniform. Han ringer på din dør og siger, han er fra vandværket for at få dig til at lukke ham ind. I virkeligheden vil han bare stjæle dine nøgler, mens du viser ham vej.
Ransomware
En af de mest alvorlige former for malware. Ransomware låser og krypterer alle dine filer (billeder, dokumenter, systemfiler), så du mister adgangen til dem. De kriminelle kræver herefter en løsesum (ransom) for at udlevere nøglen, der låser filerne op igen.
Tænk på det som: En kriminel, der sætter en hjulklampe på din bil i din egen indkørsel. Bilen (dine filer) står lige foran dig, men du kan ikke bruge den, før klampen fjernes - eller du henter din reservebil fra en separat garage (backup).
Smishing & Vishing (SMS- og telefonsvindel)
Smishing er phishing via SMS (f.eks. falske beskeder om en pakke fra PostNord/GLS eller en besked fra "MitID"). Vishing (Voice Phishing) er svindel over telefonen, hvor en falsk "bankmedarbejder" eller "sikkerhedsafdeling" ringer dig op for at overtale dig til at overføre penge eller godkende med MitID.
Tænk på det som: Telefonfis med kriminelle bagtanker. Svindleren udnytter, at vi ofte har paraderne lidt mere nede, når telefonen bipper med en SMS i en travl hverdag, eller når en høflig stemme i røret påstår, at nogen er ved at tømme vores konto lige nu.
Spyware & Keylogger
Spyware er spionsoftware, der installerer sig skjult på din computer eller telefon for at overvåge, hvad du laver. En særlig farlig undertype er en Keylogger (eller Infostealer), som lydløst optager alle dine tastetryk, gemte adgangskoder i browseren og skærmbilleder for at sende dem hjem til hackerne.
Tænk på det som: En skjult mikrofon og et usynligt kamera placeret lige over dit skrivebord, der filmer hver gang du taster din pinkode eller logger på netbanken.
Trojansk Hest (Trojan)
En type malware, der udgiver sig for at være et nyttigt eller harmløst program (f.eks. et gratis spil, en PDF-læser eller en "opdatering"), så du selv lokkes til at åbne og installere det. Når programmet først kører, åbner det i det skjulte en bagdør på din maskine.
Tænk på det som: Den originale træhest fra det gamle Troja. Byens borgere trak selv den flotte gave indenfor de tykke bymure - og om natten hoppede fjendens soldater ud og åbnede byporten indefra.
Virus (Computervirus)
Den klassiske form for malware. En computervirus er et stykke skadelig kode, der hæfter sig på en eksisterende fil eller et program og kopierer sig selv videre ("smitter") til andre filer, når programmet startes eller deles med andre. I dag bruger mange ordet "virus" om al malware, men i praksis udgør ransomware, spyware og phishing langt størstedelen af truslerne.
Tænk på det som: En biologisk virus (som influenza). Den kan ikke formere sig helt alene i luften, men har brug for at trænge ind i en rask værtscelle (en fil, du åbner) for at sprede smitten videre.
VPN (Virtual Private Network)
En teknologi der skaber en sikker, krypteret forbindelse mellem din enhed og internettet. Den skjuler din IP-adresse (din digitale hjemmeadresse) og beskytter din datatrafik mod nysgerrige blikke, når du f.eks. bruger offentligt Wi-Fi på hoteller, caféer eller i lufthavne.
Tænk på det som: At køre gennem en privat tunnel med mørktonede ruder. Når du kører på den åbne motorvej (internettet), kan andre se nummerpladen og hvor du drejer fra. I VPN-tunnelen kan udenforstående kun se, at der kører trafik, men ikke hvem du er, eller hvilke sider du besøger.
Zero-Day (Nuldagssårbarhed)
En sikkerhedsfejl i software, som producenten (f.eks. Microsoft, Apple eller udviklerne bag PHP) endnu ikke kender til, eller som netop er blevet afsløret, før en rettelse er nået ud. Fordi fejlen har været ukendt for forsvarerne, har de haft "nul dage" til at udvikle og udrulle en patch.
Tænk på det som: En hemmelig, glemt tunnel ind under en borg. Borgherren (softwareproducenten) ved ikke, at tunnelen findes, så der står ingen vagter ved udgangen, før nogen opdager den og murer den til.
Social Engineering (Psykologisk manipulation)
En angrebsmetode, der retter sig mod mennesket fremfor teknologien. Hackere manipulerer ofret psykologisk til at begå fejl - oftest ved at skabe kunstigt tidspres og frygt ("Din konto spærres om 15 minutter!"), nysgerrighed eller ved at spille på autoritet og hjælpsomhed.
Tænk på det som: En klassisk "con-man" (taskenspiller). I stedet for at bruge timer på at bore bankboksen op med dyrt værktøj, overbeviser tyven vagten om selv at låse døren op for ham.