Sådan virker kryptering teknisk: Fra HTTPS og Passkeys til ransomware

Det klassiske dilemma: Hvordan aftaler man en nøgle, mens andre lytter med?

Forestil dig, at du vil sende en fortrolig besked i en aflåst stålboks til din bank over internettet. Hvis du låser boksen med en almindelig nøgle (symmetrisk kryptering), står du straks med et klassisk sikkerhedsproblem: Hvordan giver du banken en kopi af nøglen, så de kan låse boksen op, uden at en hacker på netværket samtidig opsnapper nøglen?

I århundreder var netop udvekslingen af nøgler krypteringens akilleshæl. Men i 1970'erne udviklede kryptografer det gennembrud, der i dag bærer hele det moderne internet: Asymmetrisk kryptering (også kaldet Public Key Cryptography).

Hængelås-princippet og hybrid kryptering

I stedet for én fælles nøgle benytter asymmetrisk kryptering et nøglepar, der hænger matematisk sammen, men har to adskilte roller:

• Den offentlige nøgle (Public Key) - Hængelåsen: Tænk på den som en åben hængelås, som modtageren frit kan dele ud til hele verden. Enhver kan bruge den offentlige nøgle til at låse en besked eller kontrollere en digital underskrift. Men når hængelåsen først er klikket i, kan den offentlige nøgle ikke låse den op igen.
• Den private nøgle (Private Key) - Nøglen til hængelåsen: Denne nøgle forlader aldrig ejerens eget system. Det er den eneste nøgle i verden, der kan åbne det, som den tilhørende offentlige nøgle har låst.

Fordi asymmetrisk kryptering kræver tunge beregninger, bruger man i praksis næsten altid hybrid kryptering på internettet. Når din browser forbinder til en hjemmeside med HTTPS (TLS), bruger computeren i det første splitsekund asymmetrisk kryptering til at bekræfte hjemmesidens ægthed og etablere en unik, midlertidig symmetrisk nøgle (sessionsnøgle) kun for dit besøg. Derefter tager den lynhurtige symmetriske kryptering over og krypterer selve datatrafikken.

Hvad er End-to-End-kryptering (E2EE)?

Når du bruger almindelige tjenester i skyen, er trafikken krypteret på vejen mellem din telefon og udbyderens server (via HTTPS), men selve udbyderen har nøglen til at læse dataene på serveren.

Ved ægte End-to-End-kryptering (som i beskedtjenester som Signal og iMessage eller i en Password Manager) foregår krypteringen og dekrypteringen udelukkende på afsenderens og modtagerens egne enheder. Serveren i midten transporterer blot den låste boks videre uden nogensinde at have adgang til den private nøgle.

Derfor kan Passkeys ikke aflures via phishing

Det er også asymmetrisk kryptering, der gør moderne Passkeys fundamentalt sikrere end almindelige adgangskoder.

Med et traditionelt password kender både du og hjemmesiden den samme hemmelige kode. Bliver hjemmesidens database stjålet, eller bliver du lokket ind på en falsk phishing-side, er koden kompromitteret.

Når du opretter en Passkey, genererer din telefon eller computer et unikt nøglepar: Hjemmesiden får kun den offentlige nøgle, mens den private nøgle forbliver låst inde i en sikkerhedschip på din egen enhed. Når du logger ind med FaceID eller fingeraftryk, sender hjemmesiden en tilfældig engangs-udfordring (en challenge), som din telefon underskriver digitalt med sin private nøgle. Hjemmesiden kan med den offentlige nøgle straks verificere, at underskriften er ægte - uden at den private nøgle nogensinde har forladt din enhed.

Når stærk kryptering misbruges: Ransomware

Matematik skelner ikke mellem gode og onde hensigter. Præcis samme hybrid-kryptering (ofte en kombination af AES-256 og RSA), som beskytter netbanker og statshemmeligheder, bliver desværre brugt som afpresningsvåben i ransomware-angreb.

Når ransomware slipper ind på en ubeskyttet computer, genererer skadevaren en lynhurtig symmetrisk nøgle, som på få minutter krypterer alle dine billeder og dokumenter. Herefter låser skadevaren selve denne nøgle inde ved hjælp af de kriminelles offentlige nøgle. Fordi den tilhørende private nøgle kun befinder sig på bagmændenes egen server, er det i praksis matematisk umuligt at knække krypteringen selv bagefter.